Vi afslutter denne forskning med Alphonse de Lamartines ord i 'Histoire de la Turquie': ‘Aldrig har noget menneske, frivilligt eller ufrivilligt, sat sig et højere mål, eftersom dette mål var overmenneskeligt; at undergrave den overtro, der var kommet imellem skabningen og dens Skaber, at give Gud til mennesket og mennesket til Gud; at genoprette de rationelle og hellige ideer om guddommelighed midt i kaoset af materielle og forvrængede afguder.