Barmhjertighedens Profet Website

Muslim World League - Global Commission for Introducing the Messenger

Follow Us

Find Barmhjertighedens Profet Website  på TwitterFind Barmhjertighedens Profet Website  på FacebookFind Barmhjertighedens Profet Website  på YouTubeBarmhjertighedens Profet Website  RSS feed

1. At tro på profetens(Guds velsignelse og fred over ham) e budskab og på, at han blev sendt til hele menneskeheden; islams budskab er således ikke begrænset til en bestemt gruppe mennesker eller en bestemt periode. Gud, den Ophøjede, siger: 

(Velsignet være Han, som sendte Koranen ned til sin tjener, så han kunne advare menneskeheden.)   (25:1)

2. At tro på, at profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e er ufejlbarlig i sager, der vedrører Deen. Gud, den Ophøjede, siger:

(Ej heller taler han, som han lyster. Det er blot en åbenbaring fra Gud.)   (27:3-4)

Hvad angår jordiske anliggender, var profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e kun et menneske og udførte Ijtihaad (dvs. at bestræbe sig på at nå frem til en afgørelse) i sagen.

Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde:

"I fremlægger jeres sager for mig – nogle af jer er måske mere veltalende og overbevisende i fremlæggelsen af deres argumenter end andre. Så hvis jeg giver en persons ret til en anden (uretmæssigt), på grund af dennes (listige) fremlæggelse af sagen; giver jeg ham et stykke af Ilden; så han bør ikke tage imod den."   (Enighed)[1]

3. At tro, at profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e blev sendt som en barmhjertighed for menneskene. Gud, den Ophøjede, siger:

(Og Vi har sendt dig udelukkende som en barmhjertighed for menneskene.)   (21:107)

Gud har med sikkerhed fortalt sandheden (Og hvem taler mere sandt end Gud). Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var en barmhjertighed for menneskene. Han frelste folk fra at tilbede skabninger, og førte dem frem til at tilbede Skaberen af alle skabninger. Han frelste mennesket fra (falske og ændrede) religioners tyranni og førte dem frem til islams retfærdighed. Han førte menneskene væk fra at leve et trangt jordisk liv og frem til at leve et rummeligt liv i det Hinsides.

4. At tro fuldt og fast på, at Guds sendebud e er den mest ærværdige profet og budbringer, såvel som den sidste og endelige profet. Ingen profet eller budbringer vil komme efter ham. Gud, den Ophøjede, siger:

(Muhammed er ikke far til nogen af jeres mænd, men (han er) Guds sendebud og profeternes forsegling: og Gud er alvidende om alle ting.)   (33:40)

Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde:

"Jeg er begunstiget i forhold til andre profeter med seks ting: Jeg har fået Jawami al-Kalim,[2] der indgydes frygt i mine fjenders hjerter, krigsbytte er tilladt for mig, hele jorden er et bedested og et middel til at gøre sig ren med, og jeg er sendt til hele menneskeheden, og jeg er profeternes forsegling."  
(Muslim & Tirmidthi)

5. At tro fuldt og fast på, at profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e overbragte os islams Deen, som er fuldkommen i alle henseender. Man kan ikke føje noget til den, ej heller kan man udelade noget. 

Gud, den Ophøjede, siger:

(I dag har jeg fuldkommengjort jeres Deen for jer, fuldstændiggjort min gave til jer, og jeg har valgt islam som jeres Deen.)   (5:3)

Islam er et fuldstændigt sæt leveregler, der indeholder livets politiske, økonomiske, sociale og etiske aspekter. Det vil føre til, at man lever et lykkeligt liv på jorden og i det Hinsides.

Thomas Carlyle sagde: ‘Muhammedanerne ser på Koranen med en ærbødighed, som kun få kristne viser Bibelen. Den godtages alle steder som en standard for alle love og al praksis; den ting, som der tages udgangspunkt i, i alle overvejelser og i livet; budskabet, der er sendt direkte fra Himlen, som denne jord må rette sig efter og handle efter; det, der skal læses. Deres dommere træffer deres afgørelser efter den; alle muslimer skal studere den, søge i den efter deres livs lys. De har moskeer, hvor den læses dagligt; 30 gejstlige læser den op hver dag, den ene efter den anden, og kommer igennem det hele hver dag. Dér har denne Bogs stemme lydt i 1200 år, på alle tidspunkter, for så mange menneskers ører og hjerter. Vi hører om muhammedanske lærde, der havde læst den 70.000 gange!'[3]

6. At tro fuldt og fast på, at Guds sendebud e videregav budskabet og gav oprigtige råd til Ummah (nationen). Der er intet godt, som han ikke førte Ummah til, og der er ingen syndig handling, som han ikke advarede imod. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde under sin sidste pilgrimsfærd:

"Har jeg ikke videregivet Guds budskab til jer?' De sagde, 'Jo (du har).' Han sagde: 'O Gud! Bevidn det!"  

(Enighed)

7. At tro på, at Muhammeds e Sharia (islamisk lov) er den eneste acceptable hos Gud. Menneskeheden vil blive dømt i lyset af denne Sharia. Gud siger:

(Og hvis nogen tilegner sig en anden religion end islam, vil det aldrig blive accepteret af Ham, og i det Hinsides vil han være en af taberne.)   (3:85)

8. At adlyde profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e, Gud, den Ophøjede, siger:

(Og de, der adlyder Gud og sendebudet, vil være blandt dem, som Gud har skænket sin velsignelse blandt profeterne og de sandfærdige og martyrerne og de retskafne, og de er det bedste selskab!)   (4:69)

ved at efterleve hans påbud og afholde sig fra det, han forbyder.

Gud, den Ophøjede, siger:

(Og det, som sendebudet bringer jer, skal I tage; og det, han forbyder jer, skal I afholde jer fra.)   (3:85)

Gud, den Ophøjede, klarlagde konsekvensen for den, der ikke adlyder ham e. Han sagde:

(Og den, som ikke adlyder Gud og hans sendebud og overskrider Hans grænser, vil komme i Ilden, hvor han skal bo for evigt; og han skal lide ydmygende pinsler.)   (4:14)

9. At være tilfreds med Guds sendebuds e dom og ikke anfægte det, som Guds sendebud e har lovgivet om. Gud, den Ophøjede, siger:

(Nej, ved jeres Rabb, de kan ikke have nogen tro, før de lader dig (dine ord) dømme i alle stridigheder imellem dem og ikke føler modvilje imod din dom og accepterer det med fuld underkastelse.)   (4:65)

Derudover bør man ikke lade noget have forrang frem for Sharia. Gud siger:

(Søger de da loven fra vankundighedens tid? Og hvem kan bedre dømme end Gud for folk ...)   (5:50)

10. At efterleve profetens e Sunnah (sædvane). Gud siger:
(Sig, ‘hvis I elsker Gud, så følg mig, Gud vil elske jer og tilgive jer jeres synder. Og Gud er alt-tilgivende og al-barmhjertig'.)   (3:31)

Man bør gå i profetens e fodspor og efterleve hans levemåde og gøre ham til det højeste eksempel. Gud siger:

(Sandelig, i Guds sendebud har I et godt eksempel at følge for den, som ønsker Guds belønning og Dommedag og ihukommer Gud meget.)   (33:21)

For at følge profeten e skal man lære og studere profetens e livshistorie.

Zain al-Aabideen, i hvem Gud finder behag, sagde: ‘Vi lærte om Guds sendebuds e livshistorie på lige fod med at lære vers fra Koranen.'[4] 

11. At agte profeten e højt og ære ham, ligesom Gud har gjort, hverken overdrive eller underdrive. Profeten e sagde:

‘I må ikke ophøje mig mere, end jeg fortjener. For jeg var Guds tjener, før han gjorde mig til profet.'   (At-Tabrani)

12. At bede Gud om at velsigne profeten e, når han omtales. Gud siger:

(Sandelig, Gud og Hans engle velsigner profeten e. O I troende! Bed inderligt om velsignelse og fred over ham.)   (33:56)

Profeten e sagde:

‘Den nærige er den, der ikke beder om Guds velsignelse over mig, når han hører mit navn.'  

(Tirmidthi)

13. At elske profeten e, ære og respektere ham højere end alle andre. Det er takket være ham næstefter Gud, at hele menneskeheden er blevet ført til islam. Man bør ære og elske ham højere end sig selv, for den, der tager islam til sig, vil leve lykkeligt her på jorden og i det Hinsides. Gud, den Ophøjede, siger:

(Sig, hvis jeres fædre, børn, søskende, hustruer, slægtninge, den rigdom, I har erhvervet jer, de varer, som I frygter ikke kan afsættes, og de boliger, som behager jer, er jer kærere end Gud, Hans sendebud og bestræbelsen på at rense sig og kæmpe for Guds skyld, så vent, til Gud nedsender sin straf. Og Gud retleder ikke de mennesker, som er ulydige mod Gud.)   (9:24)

Profeten e klarlagde følgen af at elske ham; i sit svar til manden, der spurgte ham: ’Hvornår kommer Dommedag?' sagde profeten e:

‘Hvad har du forberedt til den?' Manden svarede ikke straks, og sagde så: 'O Guds sendebud, Jeg har ikke gjort meget ud af at bede, faste eller give almisser, men jeg elsker Gud og Hans sendebud.' Profeten e sagde: ‘Du vil være sammen med dem, du elsker!'   (Bukhari & Muslim)

Profeten e sagde:

‘Hvis en mand besidder tre ting, vil han finde sødmen i Iman (troen): (den første ting) at Gud og Hans sendebud er ham kærere end noget andet, (den anden ting) at elske en person udelukkende for Guds skyld, (den tredje ting) og at hade at gå tilbage til Kufr (vantroen) efter at Gud har frelst ham fra den, ligesom han hader at blive kastet i Helvedes ild.'   (Muslim)

Ærbødigheden og kærligheden til profeten e kræver, at man elsker og ærer dem, han elskede; så som hans familie og hans venner, i hvem Gud finder behag. Det kræver også, at man afskyr dem, han afskyede, for profeten e elskede og hadede udelukkende for Guds skyld. 

14. At udbrede og forkynde islam for folk; og at genoplive hans Sunnah (sædvane), ved hjælp af visdom og hensynsfulde råd. Dette gøres ved at belære de uvidende og påminde den, der er uopmærksom. Gud, den Ophøjede, siger:  

(Byd menneskeheden ind på din Rabbs vej med visdom og hensynsfulde råd, og diskuter med dem på den blideste måde.)   (16:125)

Profeten e sagde:

‘Videregiv fra mig i det mindste ét vers fra Koranen.'  

(Muslim)

15. At forsvare profeten e og hans Sunnah ved at afvise alle opdigtede fortællinger, som folk har forfalsket om ham, og klarlægge alle tvivlsomme, mistænkelige punkter, som islams fjender har fremsat, og at udbrede islams rene lære blandt dem, der ikke kender til den.

16. At efterleve profetens e Sunnah. Han sagde:

‘Efterlev min Sunnah og de retledte kaliffers Sunnah efter mig. Bid i det med kindtænderne[5], og hold jer væk fra alle opfindelser. For hver opfindelse (i religiøse anliggender) er en Bid'ah (kætteri), og enhver Bid'ah er en misgerning.'   (Bukhari & Muslim)
----------------------------------------
[1] dvs. både imam Bukhari og imam Muslim har genfortalt dette Hadith i deres samlinger, med samme ven som kilde.

[2]  Jawami al-Kalim (evnen til at tale koncist) er et af profetens e mirakler. Profeten e sagde nogle få ord, og de havde stor betydning.
 
[3] 'Heroes, Hero-Worship and the Heroic in History'

[4] Ibn Katheer, Al-Bidayah wa al-Nihayah [Begyndelsen og slutningen] Bd. 3, p. 242
 
[5]  Dette er en lignelse, der udtrykker, hvordan en ivrig person bør efterleve Guds sendebuds e Sunnah.