Barmhjertighedens Profet Website

Muslim World League - Global Commission for Introducing the Messenger

Fasting in Shawwal

1. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var analfabet. Han kunne hverken læse eller skrive. Han levede blandt folk, som også var analfabeter. Derfor kan man ikke hævde, at Muhammed e havde skrevet Koranen! Gud, den Ophøjede, siger:

(Du har ikke læst nogen bog før denne, ej heller har du skrevet en med hånden; i så fald ville løgnerne have tvivlet.)   (61:6)

 Araberne blev udfordret til at frembringe noget tilsvarende Koranen, og det var de ikke i stand til! Koranens skønhed, fornemme sprog og dybe mening forbløffede araberne. Koranen er Muhammeds e evige mirakel. Guds sendebud  e sagde:

‘Profeternes (før Muhammed e) mirakler var begrænset til deres egen tid. Det mirakel, jeg har modtaget, er Koranen, som er evig; derfor håber jeg at få de fleste tilhængere.'   (Bukhari 4598)

Selv om hans folk var veltalende og kendt for deres eminente poesi, så udfordrede Gud dem til at frembringe noget tilsvarende Koranen, men det kunne de ikke. Så udfordrede Gud dem til at frembringe bare ét tilsvarende kapitel, men det kunne de ikke.

Gud siger:

 (Og hvis I tvivler på det, Vi har sendt ned til Vores tjener, så frembring et kapitel som det, og tilkald alle de hjælpere, I kan skaffe, hvis I er sandfærdige.)   (2:23)

Gud udfordrer hele menneskeheden til at frembringe noget tilsvarende Koranen. Gud siger:

(Sig, ‘hvis menneskeheden og Jinnierne gik sammen om at frembringe noget tilsvarende Koranen, ville de ikke kunne frembringe dens lige, selv om de hjalp hinanden fuldt ud.)   (17:88)

 

2. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e fortsatte med at prædike og forkynde islam for folk, selv om han oplevede stor modgang og mange konfrontationer mellem ham og hans folk, som kulminerede i, at de forsøgte at dræbe ham. Men profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e blev ved med at prædike og udholdt alt, hvad han oplevede af udmattelse, besvær og undertrykkelse fra sit folk. Hvis han var en bedrager – var han holdt op med at prædike og havde frygtet for sit liv.

W. Montgomery Watt sagde: ‘Hans vilje til at tåle forfølgelse på grund af sin tro, den høje moral hos de mænd, der troede på ham og så op til ham som deres leder, og storheden i hans endelige bedrift – taler alt sammen for hans grundlæggende hæderlighed. At antage Muhammed for en bedrager skaber flere problemer, end det løser. Derudover er ingen af de store skikkelser i historien så lidt værdsat i Vesten som Muhammed .... Således må man ikke blot tillægge Muhammed en grundlæggende ærlighed og det ædle i hans sag, hvis vi overhovedet skal kunne forstå ham; hvis vi skal rette de fejl, vi har fået i arv fra fortiden, må vi ikke glemme, at det endelige bevis er et langt strengere krav end et bevis på sandsynlighed, og i en sag som denne opnås det kun vanskeligt.'

3. Enhver er født med kærlighed til det skønne i dette liv: så som penge, mad, drikke, og forholdet til det andet køn.  Gud, den Ophøjede siger:

(Det er gjort skønt for mennesker at begære – kvinder og børn, og dynger af guld og sølv, og fuldblodsheste og kvæg og afgrøder. Det er blot dette livs kortvarige nydelser; men hos Gud får man de evige nydelser.)   (3:14)

Mennesket stræber efter at skaffe sig denne verdens nydelser med alle midler. Folk anvender forskellige metoder til at skaffe sig de ting. Nogle vil anvende lovlige midler til at få de ting, mens andre ville gribe til ulovlige midler for at få dem.

Hvis vi ved dette, kan vi sige, at profeten(Guds velsignelse og fred over ham) i begyndelsen af sin forkyndelse fik tilbudt forhandling og blev lokket med alle mulige jordiske goder og fristelser. Quraish-stammen sagde, at de ville opfylde alle hans ønsker og krav og gøre ham til leder af Quraish, og lade ham gifte sig med de smukkeste kvinder, og gøre ham til den rigeste mand iblandt dem, hvis han ville opgive sin religion og sin forkyndelse. Han svarede på disse fristende tilbud på følgende måde:

‘Ved Gud, hvis de giver mig solen i højre hånd og månen i venstre hånd for at opgive min sag, så ville jeg ikke opgive den, før Gud har hævet den over alt eller jeg dør for den.'   (Ibn Hisham)

Hvis profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var en bedrager, havde han uden tøven taget imod dette tilbud, for det var det allerhøjeste, et menneske kan ønske sig.

Thomas Carlyle sagde: ‘De kaldte ham profet, siger I? Han stod jo der ansigt til ansigt med dem, her, ikke indhyllet i mystik, og lappede selv sit tøj og reparerede sin sko, han kæmpede og gav råd og ordrer midt iblandt dem. De må have set, hvilket menneske han var, lad ham blive kaldt, hvad I synes. Ingen kejser med sine kroner er blevet adlydt som denne mand i det tøj, han selv havde lappet. I 23 år med hårde virkelige prøvelser finder jeg noget af en ægte helt alene i kraft af det.'[1] 

4. Det er velkendt, at alle et kongeriges undersåtter og rigdomme er underlagt kongens vilje, og hans tjeneste. Hvad angår Muhammed e, så vidste han, at hans liv kun var en overgang. Ibrahim b. Alqamah, i hvem Gud finder behag, sagde, at Abdullah sagde: ‘Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e lå på en måtte af strå, som havde sat mærker i siden på ham, så jeg sagde: 'O Guds sendebud! Du er mig mere kær end min far og mor! Lad os lægge noget blødt, der beskytter dig, på den måtte, du ligger på.' Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde:

‘Mit eksempel i dette liv er som en rytter, som hvilede sig i skyggen af et træ og derefter forlod det og fortsatte sin rejse.'   (Ibn Majah #4109)

An-Nu'man b. Basheer, i hvem Gud finder behag, sagde: ‘Jeg så jeres profet e (i en tid), hvor han ikke engang havde dårlige dadler at spise.'   (Muslim #2977)

Abu Hurairah, i hvem Gud finder behag, sagde: ‘Guds sendebud e fik aldrig nok mad i tre dage i træk indtil sin død.'   (Bukhari #5059)

Selv om han havde kontrollen over den Arabiske Halvø, og han var kilden til alle goder for sit folk, så havde profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e somme tider ikke mad nok at spise. Hans kone, A'ishah, i hvem Gud finder behag, sagde, at profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e købte noget mad af en jøde (og lovede at betale senere) og gav ham sin harnisk som pant.'   (Bukhari #2088)

Det betyder ikke, at han ikke kunne opnå, hvad han ønskede; for pengene og rigdommene blev lagt foran ham i hans moské, og han forlod ikke stedet, før han havde fordelt det blandt de trængende og fattige. Blandt hans venner var der nogle, der var velhavende og rige – de kappedes om at tjene ham og ofrede alt, hvad de ejede for at tjene ham. Men profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e gav afkald på denne verdens rigdomme, fordi han kendte sandheden om dette liv. Han sagde: ‘Livet på jorden i forhold til det hinsides er som det, man får op, når man dypper en finger i havet.'   (Muslim #2858)

Lady E. Cobold skriver i sin bog ‘Pigrimsfærden til Mekka’ (London 1934): 'Selv om Muhammed e var den Arabiske Halvøs hersker … gik han ikke op i titler. Og han brugte dem ikke til noget. Tværtimod nøjedes han med at være Guds sendebud og muslimernes tjener. Han gjorde selv rent i sit hjem og reparerede selv sine sko. Han var ærbødig, gavmild som blæsten. Ingen fattige eller ulykkelige opsøgte ham, uden at han gav dem noget, selv om det, han havde, ikke var nok til ham selv.’

5. Guds sendebud e kom til tider ud for hændelser, der havde brug for en afklaring, og han kunne ikke gøre noget, før han havde fået en åbenbaring. I den periode (dvs. mellem hændelsen og åbenbaringen) havde han det dårligt. En sådan hændelse er Ifk'[2], hvor profetens kone A'ishah, i hvem Gud finder behag, blev anklaget for at være utro. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e fik ingen åbenbaring angående den hændelse i en måned, hvor hans fjender talte ondt om ham, indtil åbenbaringen kom og Ai’shah blev erklæret uskyldig. Hvis profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var en bedrager ville han have løst spørgsmålet i det øjeblik, det blev rejst. Gud siger:

(Han taler ikke, som han lyster.)   (53:3)

6. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e påstod aldrig, at han var hævet over menneskene. Tværtimod brød profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sig ikke om at blive behandlet som en ophøjet person. Anas, i hvem Gud finder behag, sagde: Ingen person var sine venner mere kær end Guds sendebud.' Han sagde: 'Når de så ham, rejste de sig ikke for ham, for de vidste, at han ikke brød sig om det.'   (Tirmidthi #2754)

Washington Irving sagde: ‘Hans militære triumfer vakte ingen stolthed eller forfængelig æresfølelse, som de ville have gjort, hvis de havde haft et selvisk formål. Da hans magt var på sit højeste, opretholdt han den samme enkle livsførelse og fremtoning som i modgangstider. Han førte sig så langt fra frem som en kongelig person, at det mishagede ham, hvis nogen, når han kom ind i et rum, viste ham nogen usædvanlige tegn på respekt. Hans mål var at danne en stor stat, en islamisk stat. Han regerede retfærdigt og overvejede aldrig at indføre arvefølge for sin familie.'

7. Der blev åbenbaret nogle vers fra Koranen, hvor profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e blev irettesat på grund af en adfærd eller holdning som fx:

a. Gud, den Ophøjedes ord:

(O Profet! Hvorfor forbyder du (dig selv) det, som Gud har tilladt dig, og søger at behage dine hustruer? Og Gud er den alt-tilgivende og albarmbjertige.)

(66:1)

Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e afstod fra at spise honning på grund af nogle af sine hustruer. Så irettesatte Gud ham, fordi han forbød sig selv noget af det, som Gud havde tilladt.

b. Gud, den Ophøjede, siger:

(Må Gud tilgive dig (O Muhammed). Hvorfor gav du dem lov til at gå, før du fandt ud af at skille de sandfærdige fra løgnerne?)  (9:43)

Gud irettesatte profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e, fordi han var hurtig til at acceptere de falske undskyldninger fra hyklerne, som var udeblevet fra Tabuk-slaget. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) tilgav dem og accepterede deres undskyldninger uden at kunne skille de sandfærdige fra løgnerne.

c. Gud, den Ophøjede, siger:

(En profet skal ikke have krigsfanger (og frigive dem for løsepenge), før han har rodfæstet sin magt (blandt fjenderne) i landet. I ønsker det gode i denne verden, men Gud ønsker jer det Hinsides. Og Gud er al-mægtig og al-vis.)   (8:67)

d. Gud, den Ophøjede, siger:

(Du har ingen indflydelse på det, Gud har bestemt ...)

(3:128)

e. Gud, den Ophøjede, siger:

(Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) rynkede panden og vendte sig bort, da den blinde mand kom til ham. Og hvordan kan du vide, at han ønsker at blive ren i sindet?)   (80:1-4)

Hvis profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var en bedrager, ville disse ayat (vers) ikke findes i Koranen.

Abdullah b. Umm Maktoom, som var blind, kom til profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e, mens han prædikede for en eller flere Quraish-ledere, og profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e rynkede panden og vendte sig bort – og Gud irettesatte ham for det.

Muhammad Marmaduke Pickthall sagde: ‘En dag, da profeten(Guds velsignelse og fred over ham) talte med en af de store mænd fra Quraish i et forsøg på at overbevise ham om sandheden i islam, kom der en blind mand og stillede ham et spørgsmål angående troen. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) blev irriteret over at blive forstyrret, rynkede panden og vendte sig bort fra den blinde mand. I dette Surah (kapitel) får han at vide, at en persons betydning ikke skal dømmes på grundlag af hans fremtoning eller jordiske status.'[3]

8. Et af de sikre tegn på, at han var profet, findes i al-Masad-kapitlet (kapitel 111) i Koranen. Her dømte Gud Abu Lahab (profetens onkel) til Helvedes pinsler. Dette kapitel blev åbenbaret i de tidlige faser af Da'wah (forkyndelsen). Hvis profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var en bedrager, ville han ikke udstede en sådan dom; eftersom hans onkel måske ville acceptere islam efterfølgende!

Dr. Gary Miller siger: ‘For eksempel havde profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e en onkel ved navn Abu Lahab. Denne mand nærede et sådant had til islam, at han fulgte efter profeten(Guds velsignelse og fred over ham) for at bringe ham i miskredit. Hvis Abu Lahab så profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e tale med en fremmed, ventede han, indtil de skiltes ad, og så gik han tilbage til den fremmede og spurgte ham, ’Hvad sagde han til dig? Sagde han sort? Nå, men det er hvidt. Sagde han ‘Morgen’?' Nå, men det er ‘Nat.' Han sagde konsekvent det modsatte af, hvad Muhammed e havde sagt. Men omkring ti år før Abu Lahab døde, blev et lille kapitel i Koranen åbenbaret for ham. Det sagde udtrykkeligt, at han ville komme i ilden (dvs. Helvede). Med andre ord bekræftede det, at han aldrig ville blive muslim og derfor for evigt ville være fortabt. I ti år var det eneste, Abu Lahab behøvede at sige, ‘Jeg har hørt, at det er blevet åbenbaret for Muhammed, at jeg aldrig vil forandre mig – at jeg aldrig vil blive muslim og vil komme i Helvedes ild. Så vil jeg gerne være muslim nu. Hvad siger du til det? Hvad mener du om din guddommelige åbenbaring nu?' Men det gjorde han aldrig. Men det er nøjagtig det, man ville have forventet af ham, eftersom han altid forsøgte at modsige islam. Essensen af det, Muhammed e sagde, var: ‘Du hader mig og vil gøre det af med mig? Så sig ordene, og det er ude med mig. Kom så, sig dem!' Men Abu Lahab sagde dem aldrig. Ti år! Og i al den tid accepterede han aldrig islam og blev ikke engang sympatisk indstillet over for den islamiske sag. Hvordan kunne Muhammed på nogen måde have vidst med sikkerhed, at Abu Lahab ville opfylde Koranens åbenbaring, hvis han (dvs. Muhammed) ikke virkelig var Guds sendebud? Hvordan kunne han på nogen måde have været så sikker, at han gav nogen ti år til at så tvivl om, at han var profet? Det eneste svar er, at han var Guds sendebud; for for at fremsætte en så risikabel udfordring, må man være fuldt og fast overbevist om, at man har en guddommelig åbenbaring.'[4]    

9. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e kaldes: 'Ahmed' i et vers i Koranen i stedet for Muhammed'. Gud, den Ophøjede, siger:

(Og husk, da Jesus, Marias søn, sagde: 'O Israels børn! Jeg er Guds sendebud til jer og bekræfter Toraen, som kom før mig, og bringer det glade budskab om et sendebud, der kommer efter mig, ved navn Ahmed. Men da han kom til dem med klare beviser, sagde de: ’Det er klar trolddomskunst.')   (61:6)

Hvis han var en bedrager, ville navnet 'Ahmed' ikke have været nævnt i Koranen.

10. Islams Deen (religion) findes endnu i dag og breder sig over hele jorden. Tusindvis af mennesker bekender sig til islam og foretrækker den frem for alle andre religioner. Dette sker, selv om islams forkyndelse får meget ringe opbakning, både økonomisk og menneskeligt, og på trods af islams fjenders bestræbelser på at standse udbredelsen af islam. Gud, den Ophøjede, siger:

(Sandelig, Vi sendte Dhikr (dvs. Koranen) ned og visselig vil vi bevare den.)   (15:9)

Thomas Carlyle sagde: ‘Har en falsk mand fundet en religion? En falsk mand kan jo ikke bygge et murstenshus! Hvis ikke han kender og retter sig efter mørtels og brændt lers egenskaber, og hvad han ellers arbejder med, så er det ikke et hus, han bygger, men en affaldsbunke. Det vil ikke blive stående i 12 århundreder og huse 180 mio. mennesker; det vil falde med det samme. En mand må rette sig efter naturens love, - og virkelig være i pagt med naturen og tingenes sandhed, ellers vil naturen svare ham, Nej, slet ikke! Det falske er besnærende--åh!--en Cagliostro, mange Cagliostro’er, fremtrædende verdensmænd, har held med deres bedrag, en dags tid. Det er som en falsk pengeseddel; de giver den videre fra deres værdiløse hænder: andre, ikke de selv, må svie for det. Naturen bryder i brand; Franske revolutioner og den slags, der med frygtelig sandfærdighed erklærer, at falske sedler er falske. Men om en stor mand, især om ham, vil jeg vove den påstand, at det er utænkeligt, at han skulle have været andet end ægte. Det virker for mig som det helt grundlæggende i ham, og alt, hvad han kan rumme.'[5]


Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e bevarede Koranen, efter at Gud havde bevaret den i bøgerne, og i menneskenes hjerter generation efter generation. Og at huske den udenad og læse op af den, og at lære den og undervise i den er noget af det, som muslimer er ivrige efter at gøre, for profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde:

'De bedste iblandt jer er dem, som selv lærer Koranen og lærer de andre den.'   (Bukhari #4639)

Mange har forsøgt at tilføje og udelade vers fra Koranen, men det er aldrig lykkedes dem; for de fejl bliver opdaget næsten med det samme.

Hvad angår Guds sendebuds e Sunnah (udsagn og sædvane), som er den anden kilde til islamisk sharia, er den blevet bevaret af troværdige, fromme mænd. De brugte deres liv på at samle disse overleveringer og undersøge dem for at skille de tvivlsomme fra de autentiske; de klarlagde endda, hvilke beretninger der var opdigtet. Enhver, der studerer de bøger, der er skrevet inden for videnskaben om Hadith, vil indse dette, og at de autentiske beretninger rent faktisk også er autentiske.

Michael Hart siger: 'Muhammed grundlagde og udbredte en af verdens største religioner[6], og blev en yderst effektiv politisk leder. I dag, 13 århundreder efter hans død, er hans indflydelse stadig stærk og overvældende.’

11. De principper, han kom med, var sandfærdige, gode og gyldige for ethvert sted og ethvert tidspunkt. De gode og velsignede resultater af islam i praksis bevidner, at det, han kom med, virkelig er en åbenbaring fra den Ophøjede Gud. Og hvorfor skulle profeten(Guds velsignelse og fred over ham) Muhammed e ikke kunne være en profet sendt af Gud, når mange profeter og sendebud blev sendt før ham. Hvis svaret på det spørgsmål er, at der intet er til hinder for det, så spørger vi, hvorfor afviser man, at han var profet, når man bekræfter, at mange andre før ham var profeter?'

12. Mennesket kan ikke frembringe love som islams, der dækker alle livets aspekter, så som forretninger, ægteskab, social adfærd, politik, gudsdyrkelse osv. Så hvordan skulle en analfabet kunne frembringe det? Er det ikke et klart bevis og tegn på, at han var profet, og at han ikke bare talte, som han lystede?

13. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e begyndte ikke at forkynde islam, før han var 40 år. Hans ungdom var gået, og den alder, hvor han skulle leve et mere stille og roligt liv, var den alder, hvor han blev profet og fik til opgave at udbrede islam.

Thomas Carlyle sagde: ‘Det taler stærkt imod teorien om, at han skulle være bedrager, at han levede på denne helt almindelige, stille og rolige måde (sammen med Khadija), hvor han ikke forsøgte at råbe højt og gøre sig bemærket. Han var 40 år, før han begyndte at tale om nogen himmelsk mission. Alle de usædvanlige ting, han foretog sig, virkelige såvel som formodede, stammer fra tiden efter han blev 50, da den gode Khadija døde. Alt, hvad han stræbte efter, havde tilsyneladende hidtil været at leve et ærligt liv; hans "ry," at være velanset blandt de naboer, der kendte ham, havde hidtil været tilstrækkeligt. Først da han var ved at blive gammel, og hans livs glød var brændt ud, og fred og ro var ved at blive den vigtigste ting, denne verden kunne give ham, slog han ind på ”ambitionens vej;" skulle man så benægte hele hans tidligere karakter og liv og fremstille ham som en ussel, tom charlatan, der stræbte efter det, han ikke længere kunne nyde! Jeg for min del har absolut ingen tiltro til det.'[7]
-----------------------------------------------------

[1] 'Heroes, Hero-Worship and the Heroic in History'
 
[2] Dvs. den hændelse, hvor hyklerne falsk anklagede Ai’shah, i hvem Gud finder behag, for ikke at være kysk.
 
[3] The Glorious Qur’an pg. 685
 
[4] The Amazing Qur’an
 
[5] 'Heroes, Hero-Worship and the Heroic in History'
 
[6]  Vi tror på, at islam er en guddommelig åbenbaring fra Gud, og at Muhammed e ikke grundlagde den. 
 
[7] 'Heroes, Hero-Worship and the Heroic in History'

Følg os

Find Barmhjertighedens Profet Website  på TwitterFind Barmhjertighedens Profet Website  på FacebookFind Barmhjertighedens Profet Website  på YouTubeBarmhjertighedens Profet Website  RSS feed