Barmhjertighedens Profet Website

Muslim World League - Global Commission for Introducing the Messenger

Eid Mubarak

Fasting in Shawwal

Beviser fra Koranen: 1. Gud, den Ophøjede, siger:(Muhammed er ikke far til nogen af jeres mænd, men (han er) Guds sendebud, og profeternes forsegling.)  (33:40)


2. Jesus(Guds velsignelse og fred over ham) e bragte det glade budskab om Muhammed i evangeliet. Gud, den Ophøjede, siger:

(Og husk, at Jesus, Marias søn, sagde: "O Israels børn! Jeg er Guds sendebud (sendt) til jer, og bekræfter Loven, (der kom) før mig, og bringer jer det glade budskab om en profet, der kommer efter mig, hvis navn skal være Ahmad.”)   (61:6)

Beviser fra Sunnah:

Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde:

'Mit eksempel og de tidligere profeters eksempel er som en mand, der har bygget et hus og pyntet det undtagen en enkelt byggeblok, der mangler i et hjørne; folk gik rundt om huset og beundrede dets skønhed og sagde, ’bare der ikke manglede det stykke!' Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde: ‘Jeg er det stykke, jeg er profeternes forsegling.'   (Bukhari #3342)

Tidligere skrifter:

Ataa' b. Yasaar, i hvem Gud finder behag, sagde: ’Jeg mødte Abdullah b. Amr b. al-Aas, i hvem Gud finder behag, og spurgte ham:

‘Fortæl mig, hvordan Guds sendebud e beskrives i Toraen.' Han sagde: ‘Han beskrives i Toraen med noget af det samme som i Koranen; ‘Sandelig, vi har sendt dig som vidne (over for menneskeheden) og en, der bringer glade budskaber, og advarer andre, og en, der beskytter og sikrer de jævne folk. Du er Min tjener og Mit sendebud; Jeg kaldte dig Mutawakkil (Den, der har tillid til Gud). Du er hverken grov eller uforskammet, og du råber ikke højt på gaden. Du gengælder ikke ondt med ondt; men du tilgiver og viser nåde. Jeg vil ikke hjemkalde hans sjæl, før jeg retleder de afvigende folk, og før de siger, ’Der er ingen anden Gud end Allah', og før de ser sandheden klart.'  

Ataa’, i hvem Gud finder behag, sagde: Jeg mødte rabbineren Ka'b, og spurgte ham ud om denne beretning, og han afveg ikke fra Abdullah b. Amr b. Al-Aas, i hvem Gud finder behag, bortset fra en ubetydelig forskel i beretningens ordlyd.'   (Baihaqi #13079)

Abdul-Ahad Dawud, sagde: ‘men jeg har forsøgt at bygge mine argumenter på afsnit af Bibelen, som næppe kan give anledning til sproglige stridigheder. Jeg behøver ikke gå via latin, græsk eller aramæisk, for det ville være nytteløst: men jeg vil bare bringe teksten med den samme ordlyd fra den reviderede udgave, som er offentliggjort af the British and Foreign Bible Society.

Vi læser følgende ord i femte Mosebog kapitel xviii. vers 18: "Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund.” Hvis disse ord ikke gælder profeten Muhammed(Guds velsignelse og fred over ham), er de endnu ikke gået i opfyldelse. Profeten Jesus(Guds velsignelse og fred over ham) hævdede aldrig selv at være den profet, der hentydes til. Selv hans disciple var af samme mening: de afventede Jesu genkomst for at få profetien opfyldt. Foreløbig er det ubestrideligt, at Jesu komme ikke var opfyldelsen af ordene "en profet som dig," og hans genkomst kan næppe være det. Jesus vil ifølge sin Kirke, komme tilbage som dommer og ikke som lovgiver. Men ved ”den forjættedes” højre hånd ”lyste lovens ild for dem."

Når man skal fastslå den forjættede profets personlighed er en anden af Moses’ profetier, en stor hjælp hvor der tales om, at Gud træder frem i sin stråleglans fra Paran, dalen i Mekka. Ordene i femte Mosebog, kapitel xxxiii. vers 2, lyder som følger: "Herren kommer fra Sinaj, bryder frem fra Se’ir, han træder frem i stråleglans fra Parans bjerge, og han kom fra de 10.000 hellige, ved hans højre hånd lyste lovens ild for dem."

Ifølge disse ord sammenlignes Herren med solen. Han kommer fra Sinai, han bryder frem fra Se’ir, men han træder frem i stråleglans fra Paran, hvor han skulle komme til syne med 10.000 hellige med lovens ild ved sin højre hånd. Ingen af israelitterne, heller ikke Jesus, havde noget at gøre med Paran. Hagar og hendes søn Ismael vandrede i Be’ersjebas ørken, og de slog sig derefter ned i Parans ørken (Første Mosebog  xxi. 21). Han giftede sig med en egyptisk kvinde, og gennem sin førstefødte, Kedar, blev han stamfader til araberne, som siden dengang og indtil nu har været bosiddende i Paran. Og når Muhammed, som det er kendt for alle, nedstammer fra Ismael gennem Kedar, og han dukkede op som profet i Parans ørken og kom tilbage til Mekka med 10.000 af de hellige (troende) og bragte lovens ild til sit folk, er det så ikke en fuldstændig opfyldelse af ovennævnte profeti?

Ordlyden i profeten(Guds velsignelse og fred over ham) Habakkuks profeti er særlig bemærkelsesværdig. ”Hans (den hellige fra Paran) herlighed dækker himlen, og jorden er fuld af hans pris”. Ordet “pris” er meget vigtigt, idet selve Muhammeds navn betyder ”den lovpriste”." Ud over araberne havde indbyggerne i Parans ørken også fået lovet en åbenbaring: "Ørkenen og dens byer skal løfte røsten, lejrene, hvor Kedar bor; Selas beboere skal juble, fra bjergenes toppe skal de råbe. De skal give Herren ære, og forkynde hans pris for de fjerne øer. Herren drager ud som en helt, som en kriger vækker han sin lidenskab; han skriger, han udstøder kampråb, over for fjenderne bryster han sig over sin styrke." (Esajas xlii 11-13).

I forbindelse med det er der to andre bemærkelsesværdige profetier, hvor der hentydes til Kedar. Den ene står i kapitel lx. i Esajas: "Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet. Herrens herlighed er brudt frem over dig. For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem. Hans herlighed viser sig over dig ... Kameler i mængde flokkes hos dig, dromedarer fra Midjan og Efa, fra Saba kommer de alle sammen ... Alle fårene fra Kedar samles hos dig, Nibajots væddere er til din tjeneste; jeg tager imod ofrene på mit alter og smykker mit herlige tempel. " (1-7). Den anden profeti er også i Esajas om den byrde, der tynger Arabien: I Dedans karavaner, søg nattely i ødemarkens krat. I, der bor i Temas land, bring vand ud til de tørstende, gå flygtningene i møde med brød. De er flygtet fra sværdet, for de dragne sværd og den spændte bue, for krigens tunge byrde. Dette siger Herren til mig: ”Om et år, som daglejeren beregner det, skal al Kedars herlighed forsvinde. Der bliver kun en lille rest af Kedars heltes buer tilbage.” Læs disse profetier i Esajas set i lyset af den profeti i femte Mosebog, der siger, at Gud træder frem i stråleglans fra Parans bjerge.

Hvis Ismael boede i Parans ørken, hvor han fik sønnen Kedar, som er arabernes stamfader; og hvis Kedars sønner skulle modtage en åbenbaring fra Gud; hvis fårene fra Kedar skulle modtages på et guddommeligt alter for at smykke "mit herlige tempel", hvor mørket skulle dække jorden i nogle hundrede år, og hvor netop det land så skulle modtage Guds lys; og hvis al Kedars herlighed skulle forsvinde og kun en lille rest af Kedars heltes buer skulle være tilbage inden for et år efter, at nogen flygtede fra sværdet og de spændte buer – så er den hellige fra Parans bjerge (Habakkuk iii 3) ingen anden end profeten Muhammed(Guds velsignelse og fred over ham). Profeten Muhammed(Guds velsignelse og fred over ham) er den hellige efterkommer af Ismael, gennem Kedar, som boede i Parans ørken. Muhammed er den eneste profet, gennem hvem araberne modtog åbenbaringer på det tidspunkt, hvor mørket dækkede jorden.

Gennem ham trådte Guds stråleglans frem fra Paran, og Mekka er det eneste sted, hvor Guds tempel er smykket, og fårene fra Kedar bliver modtaget på dets alter. Profeten Muhammed(Guds velsignelse og fred over ham) blev forfulgt og måtte forlade Mekka. Han tørstede og flygtede fra det dragne sværd og de spændte buer, og inden for et år efter flugten møder Kedars efterkommere ham ved Badr, stedet, hvor det første slag fandt sted mellem folkene fra Mekka og profeten(Guds velsignelse og fred over ham); kun en lille rest af Kedards heltes buer bliver tilbage, og Kedars herlighed forsvinder. Hvis den hellige profet ikke kan opfattes som opfyldelsen af alle disse profetier, så er de stadig ikke opfyldt. "Mit herlige tempel", der nævnes i Esajas lx, vers 7, er Guds hus i Mekka og ikke Kristi kirke, som kristne fortolkere tror. Fårene fra Kedar, som også er nævnt i vers 7, er aldrig kommet til Kristi kirke; og det er en kendsgerning, at lejrene, hvor Kedar bor, og deres indbyggere er de eneste mennesker i hele verden, som Kristi kirke ikke er trængt ind i.

Igen er omtalen af de 10.000 hellige i femte Mosebog, xxx 3 meget vigtig. Han (Gud) trådte frem i sin stråleglans fra Paran, og kom med 10.000 hellige. Hvis man læser hele historien om Parans ørken, finder man ingen anden begivenhed end den, hvor Mekka blev erobret af profeten(Guds velsignelse og fred over ham). Han kommer med 10.000 tilhængere fra Medina og træder igen ind i "mit herlige tempel." Han bringer verden lovens ild, som reducerede alle andre love til aske. Talsmanden – Sandhedens ånd - som blev omtalt af profeten(Guds velsignelse og fred over ham) Jesus, var ingen anden end Muhammed selv. Det kan ikke være Helligånden, som den kristne teologi hævder. "Det er bedst for jer, at jeg rejser bort," siger Jesus, "for hvis jeg ikke rejser bort, vil Talsmanden ikke komme til jer, men hvis jeg rejser bort, vil jeg sende ham til jer."

Ordene viser klart, at Talsmanden skulle komme, efter at Jesus var rejst bort, og at han ikke var sammen med ham, da han sagde de ord. Kan vi tillade os at tro, at Jesus ikke havde Helligånden hos sig, hvis dens komme var betinget af, at Jesus rejste bort? Og den måde, Jesus beskriver talsmanden på, gør ham til et menneske og ikke en ånd. "Han skal ikke tale for sig selv, men genfortælle det, han hører." Skal vi tro, at Helligånden og Gud er to adskilte enheder, og at Helligånden taler for sig selv, og også siger det, han hører fra Gud? Jesu ord henviser helt klart til et sendebud fra Gud. Han kalder ham Sandhedens Ånd, og sådan omtaler Koranen Muhammed, "Nej, sandelig, han er kommet med sandheden og har bekræftet sendebudene." [37:37][1]

Fra evangeliet:

Jesus u sagde: ‘Gud skal hente mig op fra jorden, og ændre forræderens fremtoning, så alle skal tro, at han er mig; men når han dør en grusom død, skal jeg leve i den vanære i lang tid i verden. Men når Muhammed, Guds hellige sendebud kommer, skal den skamplet forsvinde fra mig.' (Barnabas-evangeliet, Kapitel 112)

Han sagde også: 'Adam sprang op og kiggede op i luften og så en skrift, der glinsede ligesom solen: ’Der er kun én Gud, og Muhammed er hans sendebud.' Så kyssede det første menneske ordene med faderlig kærlighed, og han gned sig i øjnene og sagde: ''Velsignet være den dag, hvor du kommer til verden." (Barnabas-evangeliet, Kapitel 39)
---------------------------------------

[1] Muhammad in the Bible, Abdul-Ahad Dawud.

Følg os

Find Barmhjertighedens Profet Website  på TwitterFind Barmhjertighedens Profet Website  på FacebookFind Barmhjertighedens Profet Website  på YouTubeBarmhjertighedens Profet Website  RSS feed