Barmhjertighedens Profet Website

Muslim World League - Global Commission for Introducing the Messenger

Eid Mubarak

Fasting in Shawwal

1. En god forstand: Sendebudet (Guds velsignelse og fred over ham) e havde en fremragende, fuldkommen og god forstand, som intet andet menneske har haft. Qadhi Iyaadh, Gud se i nåde til ham, sagde:

Dette står klart for den, der læser profetens livshistorie og hans meningsfulde og vidtfavnende udtalelser og traditioner, hans gode opførsel, etik og moralske karakter, hans viden om Mosebøgerne og Evangeliet og andre guddommelige skrifter, hans kendskab til de vise mænds udtalelser, hans viden om fordums nationer, og hans evne til at komme med eksempler og iværksætte politikker og lægge et grundlag for korrekt følelsesmæssig adfærd og dyder. Han var et eksempel og et forbillede, som hans folk henholdt sig til inden for alle former for viden; tilbedelse, lægevidenskab, matematik og også andre anliggender. Han vidste og lærte alt det uden at læse eller studere skrifterne fra dem, der kom før, og han blev heller ikke undervist af deres lærde. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) havde ingen uddannelse og havde ingen viden om alt det ovenstående, før han blev profet, og han kunne eller ikke læse eller skrive. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var vis i en grad, som var et under. Gud, den Ophøjede, fortalte ham om noget af det, der var sket (i fortiden), og om det, der ville finde sted i fremtiden. Dette er et tegn på, at magten tilhører Gud, og at den er altomfattende.'[1]

2. At gøre ting for Guds skyld: Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e gjorde altid gerninger i den hensigt at behage Gud. Han blev skadet og chikaneret; men han var tålmodig og fandt sig i det, og håbede på Guds belønning. Abdullah b. Masood, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Det er, som om jeg ser på profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e  og sammenligner ham med en profet, hvis folk slog ham. Han tørrede blodet af ansigtet og sagde: 'O Gud! Tilgiv mit folk, for de ved ikke, hvad de gør!'   (Bukhari #3290)

Jundub b. Sufyaan, i hvem Gud finder behag, sagde, at sendebudets finger blødte under et af slagene, og han sagde:

‘Du er kun en finger, der har blødt; og som lider for Guds skyld.'   (Bukhari #2648)

3. Oprigtighed: Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var oprigtig og ærlig i alle anliggender, som Gud havde påbudt ham. Gud, den Ophøjede, sagde:

(Sig, ‘Sandelig, min bøn, mine ofringsritualer, mit liv og min død sker til ære for Gud, verdens Rabb. Han har ingen partner. Og dette har jeg fået befalet, og jeg er den første (iblandt jer) af muslimerne.’)   [6:162-163]

4. God moral og omgængelighed: Fortælleren sagde,

"Jeg bad A'ishah, i hvem Gud finder behag, fortælle mig om profetens moral, og hun sagde: ’Hans moral var Koranen.'"

Dette betyder, at profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e overholdt dens love og befalinger og afholdt sig fra det, den forbød. Han efterlevede og tilegnede sig dens dyder. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde:

‘Gud har sendt mig for at fuldkommengøre den gode moral og fuldkommengøre de gode gerninger.'  (Bukhari & Ahmed)

Gud, den Ophøjede, beskriver profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e ved at sige:

(Og sandelig, du har en fremragende moralsk karakter) [68:4]

Anas b. Malik, i hvem Gud finder behag, var tjener for profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e i ti år; dag ind og dag ud, under profetens rejser, og mens han var bosiddende i Medina. I denne periode fik han kendskab til profetens væremåde. Han sagde:

‘Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e havde den højeste moral iblandt menneskene. Han bandede aldrig og var heller ikke uforskammet, og han forbandede heller ikke nogen. Når han bebrejdede nogen noget, sagde han: ‘Hvad er der i vejen med ham, måtte hans pande blive støvet.'     (Bukhari #5684)

5. Høflighed og gode manerer: Sahl b. Sa'd, i hvem Gud finder behag, berettede:

"Man bød profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e noget at drikke, og han drak af det. På hans højre side var der en dreng, og på hans venstre side var der nogle ældre mænd. Han spurgte drengen: ‘Har du noget imod, at jeg giver drikken til dem?' Drengen sagde: ‘O Guds profet! Ved Gud! Jeg vil ikke afgive min ret til drikken til nogen [fordi jeg sidder på din højre side].’ Guds sendebud e rakte drengen drikken."   (Bukhari #2319)

6. Kærlighed til reformering og forsoning: Sahl b. Sa'd, i hvem Gud finder behag, sagde, at Qubaa'-folket bekæmpede hinanden indbyrdes og kastede sten efter hinanden. Da  dette kom profeten(Guds velsignelse og fred over ham) Muhammed e for øre, sagde han:

‘Før os hen til dem, så vi kan løse konflikten og skabe fred imellem dem.'   (Bukhari #2547)

7. Beordring til det gode og forbud mod det onde: Abdullah b. Abbas, i hvem Gud finder behag, sagde:

Guds sendebud e så en mand, der bar en guldring, og han rakte ud efter den og kastede den bort. Så sagde han:

‘Ville nogen af jer finde et brændende kul og anbringe det på sin hånd?!'

Man sagde til manden, efter at profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var gået: ’Tag din ring! Brug den godt [ved at sælge den].' Manden sagde: ’Nej, ved Gud! Jeg vil ikke tage den, efter at Guds sendebud e har kastet den bort.'   (Muslim #2090)

8. Kærlighed til renhed: Muhaajir b. Qunfudth, i hvem Gud finder behag, berettede, at han gik forbi profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e, mens han ladede vandet; han hilste ham med et Salaam, men profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e hilste ikke igen, før han havde udført wudhu (vask til bøn,) og undskyldte:

’Jeg brød mig ikke om at nævne Guds navn, så længe jeg ikke var ren.'   (Ibn Khuzaimah #206)

9. At vare sin mund: Abdullah b. Abi O'faa, i hvem Gud finder behag, sagde, at Guds sendebud e brugte megen tid på at ihukomme Gud; han talte ikke, uden at det var nødvendigt. Han forlængede sine bønner og forkortede sin prædiken, og han holdt sig ikke for fin til at hjælpe den, der var trængende, fattig eller enke.   (Ibn Hib'ban #6423)

10. At udmærke sig i sin tilbedelse: A'ishah, i hvem Gud finder behag, sagde, at Guds profet e bad om natten, indtil hans fødder svulmede op.

A'ishah sagde: ‘Hvorfor gør du det, o Guds sendebud, når Gud har tilgivet dig dine tidligere og fremtidige synder?' Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde: ‘Skal jeg så ikke være en taknemmelig tjener?'   (Bukhari #4557)

11. Nænsomhed og blidhed: Abu Hurairah, i hvem Gud finder behag, sagde, at At-Tufail b. Amr ad-Dawsi og hans venner kom for at mødes med profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e.

De sagde: 'O Guds sendebud, Daws-stammen har nægtet at acceptere islam, så bed Gud straffe dem. Så blev der sagt: ‘Daws-stammen er dømt til døden!’ Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e løftede hænderne i bøn og sagde: ‘O Gud, før Daws-stammen til troen og lad dem tilslutte sig mig!'

12. Et godt udseende: Al-Baraa' b. Aazib, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var af middel højde. Han havde brede skuldre. Hans hår nåede ned til øreflipperne. Engang så jeg ham iført en rød klædning; jeg har aldrig set nogen så smuk som ham.'   (Bukhari #2358)

13. Askese: Abdullah b. Masood, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Guds sendebud e sov på en måtte af strå. Når han stod op, havde han mærker i siden fra måtten, som han havde sovet på. Vi sagde: ‘O Guds sendebud, skal vi ikke lave en madras til dig?' Han sagde: ‘Hvad skal jeg med denne verden? Jeg er kun som en vejfarende, der rider på et dyr, og som hviler sig i skyggen af et træ, og så forlader det og rejser videre.'   (Tirmidthi #2377)

Amr' b. al-Haarith, i hvem Gud finder behag, sagde, at Guds sendebud e ikke efterlod sig en Dirham eller Dinar, eller en mandlig eller kvindelig slave efter sin død. Han efterlod sig kun et hvidt muldyr, sine våben og et stykke jord, som han forærede som Sadaqah (velgørenhed).'   (Bukhari #2588)

14. Uselviskhed: Sahl b. Sa'd, i hvem Gud finder behag, sagde:

En kvinde gav Guds sendebud e en Burdah (klædning). Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e spurgte sine venner: ‘Ved I, hvad en Burdah er?' De svarede, 'Ja, det er et stykke uldent klæde [ligesom et sjal]. Kvinden sagde: ‘O Guds sendebud! Jeg har selv vævet dette sjal, for at du skal bære det.' Guds sendebud e tog imod det og havde brug for det. Efter et stykke tid kom Guds sendebud e ud af sit hjem iført sjalet, og en af hans venner sagde: ’O Guds sendebud! Lad mig få sjalet på!' Guds sendebud e sagde: 'Ja.' Derefter sad han et stykke tid, og så gik han hjem, foldede sjalet og sendte det til den ven, der havde bedt om det. De andre venner, i hvem Gud finder behag, skældte ham ud og sagde: ‘Det var ikke pænt af dig at bede ham om sjalet; især når du ved, at han ikke ville sige nej til nogen eller sende dem tomhændet bort! Manden sagde: Ved Gud! Jeg bad ham kun om det, fordi jeg gerne vil indhylles i det sjal, når jeg dør.' Sahl, i hvem Gud finder behag, der har fortalt denne Hadith, sagde: ‘Sjalet blev brugt som ligklæde for den mand, da han døde.'   (Bukhari #1987)

15. Stærk tro og tillid til Gud: Abu Bakr, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Jeg kiggede på de vantros fødder, mens vi var i hulen [Thawr]. Jeg sagde, ‘O Guds sendebud! Hvis nogen af dem ser ned på sine fødder, vil han se os!’ Guds sendebud e sagde: ‘O Abu Bakr! Tvivler du på to personers sikkerhed, når Gud er med dem som den tredje?’   (Muslim #1854)

16. Hengivenhed og medfølelse: Abu Qatadah, i hvem Gud finder behag, sagde:

 

‘Guds sendebud e udførte Salah (bøn), mens han holdt en lille pige, Umaamah, datter af Abul-Aas. Når han bøjede sig ned, satte han hende ned, og når han rejste sig, tog han hende op igen.'   (Bukhari #5650)

17. Forenkling: Anas, i hvem Gud finder behag, fortalte, at Guds sendebud e sagde:

‘Jeg påbegynder bønnen i den hensigt at forlænge den, men så hører jeg et barn græde, og så forkorter jeg bønnen, fordi jeg ved, at det barns mor lider, når hun hører det skrige!’   (Bukhari #677)

18. Gudfrygtighed og fromhed: Abu Hurairah, i hvem Gud finder behag, fortalte, at Guds sendebud e sagde:

‘’Somme tider når jeg kommer hjem til min familie, finder jeg en daddel på sovestedet. Og så tager jeg den op for at spise den; men jeg frygter, at den er noget Sadaqah (velgørenhed, hvilket profeten(Guds velsignelse og fred over ham) ikke må spise), og lægger den til side.’   (Bukhari #2300)

19. Gavmildhed: Anas bin Malik, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Guds sendebud e er aldrig blevet bedt om noget, når nogen tog islam til sig, uden at han efterkom den pågældendes ønske. En mand kom til profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e, og han gav ham en fåreflok, der græssede mellem to bjerge. Manden vendte tilbage til sit folk og sagde: ’O mit folk, tag islam til jer! Muhammed e giver gavmildt fra sig som en, der ikke frygter fattigdom.'   (Muslim #2312)

20. Samarbejde: A’ishah, i hvem Gud finder behag, blev engang spurgt, hvad profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e beskæftigede sig med i hjemmet. Hun sagde:

‘Han hjalp sin familie med pligterne i hjemmet; men når der blev kaldt til bøn, gik han for at deltage i bønnen.'  

Al-Baraa bin ‘Azib, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Jeg så Guds sendebud e under Grøftens Slag, hvor han bar på noget jord [der var gravet op af grøften], og der faldt så meget jord på hans bryst, at alle hårene på brystet blev dækket af jord. Han var meget behåret. Jeg hørte ham sige nogle få linier fra Abdullah b. Rawaahahs digt: 'O Gud! Uden Dig ville vi aldrig være blevet vejledt, ej heller ville vi have bedt bønner eller givet almisser. O Gud! Lad roen falde på os, og lad os stå fast over for vore fjender. Sandelig, de har forbrudt sig mod os! Og hvis de søger at så splid, vil vi vise dem bort! Han e hævede stemmen, mens han citerede disse linjer.'   (Bukhari #2780)

21. Sandfærdighed: A'ishah, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Det træk og den egenskab, som profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e hadede mest, var løgnagtighed. Når en mand sagde en løgn i profetens e forsamling, bebrejdede han ham det, indtil han angrede.' (Tirmidthi 1973)

Selv hans fjender vidnede om hans sandfærdighed. Abu Jahl, som var en af hans argeste fjender, sagde: ‘O Muhammed! Jeg siger ikke, at du er en løgner! Men jeg benægter det, du kommer med, og som du opfordrer folk til.’ Gud, den Ophøjede, siger:

(Vi ved sandelig, at det, de siger, bedrøver dig, men det er ikke dig, de beskylder for at lyve; men de uretfærdige benægter Guds vers.)   [6:33]

22. Skærpelse af Guds grænser: A'ishah, i hvem Gud finder behag, siger:

‘Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e fik ikke valget mellem to ting uden at vælge den letteste af dem, så længe det ikke var en syndig handling. Hvis det var en syndig handling, ville han være den, der var længst fra den. Ved Gud! Han hævnede sig aldrig. Han blev kun vred, når folk overskred Guds grænser; i så fald tog han hævn for Guds skyld.'   (Bukhari #6404)

23. Et behageligt ansigtsudtryk: Abdullah bin al-Harith, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Jeg har aldrig set en mand, som smilede så meget som Guds sendebud e.'   (Tirmidthi #2641)

24. Ærlighed og trofasthed: Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var kendt for sin enestående ærlighed. De vantro i Mekka – der var åbenlyst fjendtlige imod ham – betroede ham deres værdigenstande. Hans ærlighed og trofasthed blev sat på prøve, da de vantro i Mekka undertrykte ham og hans venner, så de blev tvunget til at udvandre til Medina. Han beordrede sin nevø, Ali b. Abi Taleb, i hvem Gud finder behag, at udsætte sin udvandring i tre dage for at levere værdigenstandene tilbage til folk.[2]

Et andet eksempel på hans ærlighed og trofasthed finder man i Hudaibiyah-våbenhvileaftalen, hvori han gik ind på, at enhver mand, der deserterede fra profeten(Guds velsignelse og fred over ham), ikke ville blive vist tilbage til ham, og at enhver mand, der deserterede fra Quraish, ville blive vist tilbage til dem.

Da profeten(Guds velsignelse og fred over ham) kom til Medina, var det lykkedes en mand ved navn Abu Jandal b. Amr at flygte fra de vantro i Mekka, og han drog til Medina. De vantro bad Muhammed om at indfri sit løfte og vise desertøren tilbage. Guds sendebud e sagde:

'O Abu Jandal! Vær tålmodig og bed Gud skænke dig udholdenhed. Gud vil med sikkerhed hjælpe dig og de andre undertrykte, og gøre en ende på jeres lidelser. Vi har indgået en forsoningsaftale med dem, og vi vil ikke bryde den.'   (Baihaquee #18611)

25. Tapperhed og beslutsomhed: Ali, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘I skulle have set mig i Badr-slaget! Vi søgte ly bag profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e. Han var den iblandt os, der var tættest på fjenden. Den dag var Guds sendebud e den stærkeste iblandt os.’  

                                                                                                           (Ahmed #654)

Hvad angår hans tapperhed under normale omstændigheder, sagde Anas b. Malik, i hvem Gud finder behag:

‘Guds sendebud e var det bedste af mennesker og det modigste. En nat blev indbyggerne i Medina bange og begav sig i retning af de lyde, de havde hørt den nat. Guds sendebud e mødte dem, da han var på vej tilbage fra det sted, hvor lyden kom fra, efter at have sikret sig, at der ikke var noget galt. Han red på en hest, der tilhørte Abu Talhah, i hvem Gud finder behag, uden sadel, og han havde sit sværd med. Han beroligede folk og sagde: ‘Vær ikke bange! Vær ikke bange!’

Anas, i hvem Gud finder behag, sagde endvidere: ‘Sandelig, vi fandt Guds sendebud e som et hav, dvs. hesten var et hav.’  

       (Bukhari #2751)

Han mødte dem, siddende på en hest og uden sadel, fordi de krævede en hurtig reaktion, og han havde sit sværd med, fordi det kunne blive nødvendigt at bruge det. Og han fortalte dem, at den hest, han red på, var et hav, en betegnelse for, at den var hurtig. Han ventede ikke på, at andre skulle undersøge grunden til uroen; som man ellers gør i de situationer.

 

I slaget ved Uhud rådspurgte Guds sendebud e sine venner. De rådede ham til at kæmpe, mens han ikke selv kunne se nogen grund til det. Men han fulgte deres råd. Da vennerne hørte, hvordan profeten(Guds velsignelse og fred over ham) følte, fortrød de deres handling. Ansar (profetens(Guds velsignelse og fred over ham) støtter i Medina) sagde til ham, 'O Guds profet! Gør, som det behager dig.’ Men han svarede:

‘Det passer sig ikke for en profet, som har båret sin krigsdragt, at tage den af, før han har kæmpet.'   (Ahmed #14829) 

26. Gavmildhed og gæstfrihed: Ibn Ab'bas, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var det gavmildeste af mennesker. Han var yderst gavmild under ramadanen, da han mødte Gabriel e; han mødte ham hver nat under ramadanen for at genlæse Koranen sammen med ham. Guds sendebud e var mere gavmild end blæsten i denne henseende.   (Bukhari #6)

 

Abu Dharr, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Jeg gik sammen med profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e i Har'rah (et vulkansk område) nær Medina, og vi kom til Uhud-bjerget; profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde: 'O Abu Dharr!' Jeg sagde: ‘Her er jeg, o Guds sendebud!' Han sagde: ‘Hvis jeg havde en mængde guld svarende til vægten af Uhud-bjerget, så ville jeg give den væk (for Guds skyld) i løbet af en til tre nætter. Jeg ville ikke beholde en eneste dinar, med mindre den skulle bruges til at betale gæld tilbage.   (Bukhari #2312)

Jabir b. Abdullah, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e nægtede aldrig at give noget af det, han havde, til nogen, der bad om det.'   (Bukhari #5687)

27. Blufærdighed: Abu Sa'eed al-Khudri, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var mere blufærdig end en jomfru, der sidder for sig selv. Hvis han hadede eller afskyede noget, kunne vi se det på hans ansigtsudtryk.'   (Bukhari #5751)

28. Ydmyghed: Guds sendebud e var det mest ydmyge menneske. Han var så ydmyg, at hvis en fremmed kom ind i hans Masjid (moské), kunne han ikke genkende ham blandt hans venner.

Anas bin Malik, i hvem Gud finder behag, sagde:

 

‘Engang, mens vi sad sammen med Guds sendebud e i hans Masjid, kom en mand ind på sin kamel, og efter at have fået den til at lægge sig og tøjret den med et reb, sagde han: ’Hvem af jer er Muhammed?' Guds sendebud e sad tilbagelænet sammen med sine venner. Vi sagde: ‘Det er den hvide mand.' Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var ikke anderledes og skilte sig ikke ud fra sine venner.

Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e holdt sig ikke for fin og forfængelig til at hjælpe de fattige, de trængende og enkerne i deres nød. Anas b. Malik, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘En kvinde fra Medina, som var lidt syg i sindet, sagde til profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e: ’Jeg må bede dig om noget.' Han hjalp hende og efterkom hendes ønsker.'   (Bukhari #670)

29. Barmhjertighed og medfølelse: Abu Masood al-Ansari, i hvem Gud finder behag, sagde:

 

‘En mand kom til profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e og sagde: "O Guds sendebud! Ved Gud! Jeg deltager ikke i Fajr-bønnen (morgenbønnen), fordi den og den forlænger bønnen." Han sagde: ‘Jeg har aldrig set Guds sendebud e sige noget med så stor vrede. Han sagde:

'O mennesker! Sandelig, der er nogle iblandt jer, som jager folk bort! Hvis I leder bønnen, så gør den kortere. Der er gamle og svage folk, og nogle med særlige behov, bag jer i bønnen.'   (Bukhari #670)

Osama bin Zaid, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Vi sad sammen med Guds sendebud e. En af hans døtre sendte en person, der bad ham besøge hende og se til hendes søn, der lå for døden. Guds sendebud e bad personen sige til hende: 'Sandelig, til Gud hører det, som Han tog, og Han har givet alting en fastsat tid. Sig, hun skal være tålmodig og søge Gud, den Ophøjedes belønning.' Hans datter, i hvem Gud finder behag, sendte den samme person tilbage for at sige: ’O Guds profet! Din datter svor, at du ville komme.’ Guds sendebud e rejste sig, og Sa'd bin Ubaadah og Mu’adth bin Jabal ledsagede ham. Guds sendebud e sad hos barnet, mens det lå for døden. Barnets øjnede stivnede. Da Guds sendebud e så det, græd han. Sa'd sagde til ham, ‘Hvad er det, o Guds profet?’ Han sagde: ‘Det er barmhjertighed, som Gud, den Ophøjede, anbringer i sine tjeneres hjerter. Sandelig, Gud er barmhjertig mod dem, som er barmhjertige mod andre.’   (Bukhari #6942)

30. Overbærenhed og tilgivelse: Anas bin Malik, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Engang, jeg gik sammen med Guds sendebud e, var han iført en Yemeni-kappe med en krave med ru kanter. En beduin grab hårdt fat i ham. Jeg kiggede på siden af hans hals og så, at kappens kant havde efterladt et mærke. Beduinen sagde, ‘Oh Muhammed! Giv mig [noget] af den Guds rigdom, som du har.’ Guds sendebud e vendte sig mod beduinen, lo og gav ordre til, at man gav ham [nogle penge].’   (Bukhari #2980)

Et andet eksempel på hans overbærenhed er historien om den jødiske rabbiner, Zaid bin Sa'nah. Zaid lånte Guds sendebud e noget. Zaid sagde:

‘To eller tre dage før gælden blev betalt tilbage, deltog Guds sendebud e i begravelsen af en mand fra Ansar. Abu Bakr og Omar, Uthman og nogle andre venner, i hvem Gud finder behag, var sammen med profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e. Efter at have udført Janazah (begravelsesbønnen) satte han sig ved en mur, og jeg gik hen til ham, greb fat i kanten af hans kappe og så brysk på ham og sagde: 'O Muhammed! Vil du ikke betale mig mit lån tilbage? Jeg har aldrig oplevet, at Abdul-Mutalebs familie har betalt sin gæld for sent!

Jeg så på Omar b. al-Khat'taab, i hvem Gud finder behag – hans øjne var opsvulmede af vrede! Han så på mig og sagde: 'O Guds fjende, taler du til Guds sendebud og opfører dig over for ham på den måde?! Ved Den, der sendte ham med sandheden, hvis ikke jeg frygtede at gå glip af paradiset (Jannah), havde jeg halshugget dig med mit sværd! Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e så roligt og fredeligt på Omar og sagde: 'O Omar, vi havde mere brug for at høre et råd fra dig om, at jeg skulle betale tilbage med et godt hjerte, og at han høfligt og pænt skulle kræve sin gæld tilbage! O Omar, gå hen og betal lånet tilbage, og giv ham 20 Sa'a (vægtenhed) ekstra, fordi du skræmte ham!'

Zaid sagde: 'Omar gik med mig og betalte gælden tilbage, og oveni gav han mig 20 Sa'a dadler. Jeg spurgte ham: ‘Hvad er det?' Han sagde: ’Guds sendebud e gav mig ordre til at give dig det, fordi jeg skræmte dig.' Så spurgte Zaid Omar: 'O Omar, ved du, hvem jeg er?' Omar sagde: ‘Nej, det gør jeg ikke – hvem er du?' Zaid sagde: 'Jeg er Zaid b. Sa'nah.' Omar spurgte: ’Rabbineren?' Zaid svarede: ‘Ja, rabbineren.' Så spurgte Omar ham: ‘Hvad fik dig til at sige det, du sagde til profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e, og gøre det, du gjorde mod ham?' Zaid svarede: 'O Omar, jeg har set alle tegnene på profeti i Guds sendebuds e ansigt, undtagen to, som jeg ikke har noteret mig før – hans overbærenhed dominerer over hans uvidenhed, og det andet er, at jo mere barsk, man er over for ham, jo mere venlig og tålmodig bliver han, men nu er jeg overbevist. O Omar, du er mit vidne på, at der er ingen anden end Gud, der fortjener at blive tilbedt, end Gud alene, og min Deen (religion) er islam, og Muhammed e er min profet. Jeg gør dig også til vidne på, at halvdelen af min rigdom – og jeg er blandt de rigeste mennesker i Medina – giver jeg for Guds skyld til alle muslimerne.' Omar, i hvem Gud finder behag, sagde: ‘Eller nogle muslimer.' Zaid sagde: ’Så sagde jeg: ’Ja, nogle af dem.' Både Zaid og Omar, i hvem Gud finder behag, gik tilbage til Guds sendebud e. Zaid sagde til ham: ‘Jeg bevidner, at der er ingen sand Gud, der fortjener at blive tilbedt, andet end Gud alene, og at Muhammed e er Guds tjener og Hans sendebud.' Han troede på ham og deltog i mange slag, og han døde i Tabuk-slaget – må Gud være Zaid nådig.'   (Ibn Hibban #288)

Det måske største eksempel på hans tilgivelse så man, da han benådede folk i Mekka efter dens erobring. Da Guds sendebud e samlede de mennesker, der havde såret ham og hans venner og drevet dem ud af byen Mekka, sagde han:

‘Hvad synes I, jeg skal gøre?' ‘De sagde: 'Du er en god og storsindet broder og nevø!' Han sagde: ‘Gå – I er fri!'   (Baihaqi #18055)

31. Tålmodighed: Guds sendebud e statuerede det flotteste eksempel på tålmodighed. Han var tålmodig med sit folk, før han forkyndte islam for det; for de tilbad afguder og begik syndige handlinger. Han var tålmodig og tolerant over for den chikane, som de vantro i Mekka påførte ham og hans venner, og søgte Guds belønning. Han var også tålmodig og tolerant over for hyklerne i Medina.

Han var et flot eksempel på tålmodighed, når han mistede sine kære; Hans kone Khadija døde i hans levetid. Alle hans børn døde i hans levetid, undtagen Fatima, i hvem Gud finder behag. Hans onkel al-Ab'bas, i hvem Gud finder behag, døde også. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e var tålmodig og søgte Guds belønning.

Anas b. Malik, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Vi besøgte Abu Saif - grovsmeden – sammen med profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e. Abu Saifs kone var amme for hans søn, Ibrahim. Guds sendebud e løftede sin søn Ibrahim op, og kyssede ham og duftede til ham. Efter et stykke tid besøgte han sin søn igen – han var døende. Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e begyndte at græde. Abdurrahmaan b. Auf, i hvem Gud finder behag, sagde: ’O Guds profet, du græder også!' Sendebudet e sagde: 'O Ibn Auf, det er en barmhjertighed' - Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e udgød flere tårer og sagde: ‘Øjnene udgyder tårer, hjertet bliver bedrøvet, men vi siger kun, hvad der behager vores Rabb, og vi er bedrøvet over at tage afsked med dig, O Ibrahim!'   (Bukhari #1241) 

32. Retfærdighed og rimelighed: Guds sendebud e var retfærdig i alle sit livs aspekter og i anvendelsen af Sharia (islamisk lov).

A'ishah, de troendes moder, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Folk fra Quraish-stammen var yderst bekymret over en Makhzoomi-kvinde (dvs. en kvinde fra Bani Makhzoom-stammen), som havde begået tyveri. De diskuterede det indbyrdes og sagde, ‘Hvem tør forhandle med profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e om hende?’

Til sidst sagde de: ‘Hvem tør tale med Guds sendebud e i denne sag bortset fra Osama b. Zaid, den unge mand, som Guds sendebud e holdt mest af.' Så Osama, i hvem Gud finder behag, talte med Guds sendebud e om kvinden. Guds sendebud e sagde:

'O Osama! Går du i forbøn for hende og overskrider et af Guds forbud!”

Guds sendebud e rejste sig og sagde:

‘Folk før jer er gået til grunde, fordi de fornemme iblandt dem stjal og gik fri; og hvis de fattige og svage stjal, ville de blive straffet. Ved Gud! Hvis Fatima, Muhammeds datter, stjal, ville jeg hugge hånden af hende.'   (Bukhari #3288)

Guds sendebud e var retfærdig og lod andre hævne sig, hvis han havde skadet dem. Usaid b. Hudhair, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘En mand fra Ansar spøgte med folk og fik dem til at le, og profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e gik forbi ham, og stak ham let i siden med en pind, han havde i hånden. Manden udbrød: 'O Guds profet! Lad mig gøre gengæld!' Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde: ‘Værsgo!' Manden sagde: ‘O Guds sendebud, du har kjortel på, og det havde jeg ikke!' Guds sendebud e løftede op i sit tøj, og manden fra Ansar kyssede hans krop og sagde: ’Det var kun det, jeg ville, o Guds sendebud!'   (Abu Dawood #5224)

33. Gudfrygtighed: Guds sendebud e var det mest gudfrygtige menneske. Abdullah bin Masoud, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde til mig: ‘Læs op af Koranen for mig!' Abdullah b. Masood, i hvem Gud finder behag, sagde: ‘Skal jeg læse den op for dig, når det er dig, den blev åbenbaret for!' Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde: 'Ja.' Han sagde: ‘Jeg begyndte at læse op af kapitlet an-Nisaa, indtil jeg kom til verset: (Hvordan så, hvis Vi stillede et vidne fra hvert folkeslag, og Vi stillede dig som vidne over for dem!)                          (4:41)

Så sagde profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e: ‘Det er nok!' Abdullah b. Masood, i hvem Gud finder behag, sagde, jeg vendte mig om og så, at profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e græd.'   (Bukhari #4763)

A'ishah, de troendes moder, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Hvis Guds sendebud e så mørke skyer på himlen; gik han frem og tilbage og ind og ud af huset, og hans ansigtsudtryk ændrede sig. Så snart det regnede, slappede profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e af. A'ishah, i hvem Gud finder behag, spurgte ham ud om det, og han sagde: ’Jeg ved det ikke, måske er det, som nogle har sagt:

(Da de så (straffen i form af) en sky, der gled hen over himlen og kom hen over deres dale, sagde de: ’Denne sky vil give os regn! Nej, det er den (ulykke), som I har ønsket fremskyndet! En vind, hvori der er en smertefuld straf!)[3] (46:24)

34. Tilfredshed og hjertets rigdom: Omar b. al-Khattab, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Jeg kom ind i profetens e hus og fandt ham liggende på en stråmåtte, og under sit hoved havde han en læderpude udstoppet med fibre. Han havde en kande med vand ved sine fødder, og der hang noget tøj på væggen. Han havde mærker i siden fra den måtte, han lå på. Omar, i hvem Gud finder behag, græd, da han så det, og sendebudet e spurgte ham: ’Hvorfor græder du?' Omar sagde: 'O Guds sendebud! Kongen og Kejseren nyder godt af det bedste fra denne verden, mens du, Guds sendebud …?!' Han sagde: ‘Er du ikke glad for, at de kun nyder denne verden, mens vi vil nyde det hinsides?'   (Bukhari #4629)

35. Ønske om det gode for alle, også hans fjender: A'ishah, de troendes moder, i hvem Gud finder behag, sagde:

‘Jeg spurgte Guds sendebud e: "Har du oplevet en dag, der var hårdere end slaget ved Uhud?” Han svarede: ‘Jeg led meget på grund jeres folk! Det værste, jeg har oplevet, skete på al-‘Aqabah-dagen, da jeg talte med Ali b. Abd Yaleel b. Abd Kilaal (for at få støtte) og han svigtede mig og forlod mig. Jeg drog derfra og var meget fortvivlet, og gik på må og få – indtil jeg nåede til et område, der hedder Qarn ath-Tha'ali. Jeg løftede ansigtet mod himlen og så en sky, der skyggede for mig, og deri var Gabriel. Gabriel e kaldte på mig og sagde: 'O Muhammed. Gud, den Ophøjede har hørt, hvad dit folk har sagt til dig, og hvad de har svaret dig, – og har sendt bjergenes engel, så du kan befale ham at gøre, som du ønsker.' Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e sagde: ‘Bjergenes engel kaldte på mig og sagde: O Muhammed, Jeg vil gøre alt, hvad du befaler mig. Hvis du ønsker det, kan jeg slå de to bjerge sammen og knuse dem alle.' Guds sendebud e sagde: ‘Jeg håber, at Gud vil bringe fra dem noget afkom, der vil tilbede Gud alene og ikke dyrke andre guder end Ham.'   (Bukhari #3059)

Abdullah b. Omar, i hvem Gud finder behag, sagde:

'’Da Abdullah b. Ubai b. Salool døde, kom hans søn Abdullah b. Abdullah hen til profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e og bad ham om hans kjortel, så de kunne indhylle deres far i den. Så bad han profeten(Guds velsignelse og fred over ham) e om at bede Janazah-bønnen (begravelsesbønnen) over ham, og han rejste sig for at gøre det, men Omar, i hvem Gud finder behag, greb fat i profetens e tøj og sagde: 'O Guds sendebud! Vil du bede for ham, når Gud har forbudt dig at gøre det! Guds sendebud e sagde: ‘Gud har givet mig valget, for Han siger:

(Bed om tilgivelse for dem, eller bed ikke om tilgivelse for dem; selv om du beder om tilgivelse for dem halvfjerds gange, vil Gud ikke tilgive dem; det er, fordi de ikke tror på Gud og hans sendebud, og Gud retleder ikke dem, der overskrider Hans grænser.)   [9:80]

Og jeg vil bede om tilgivelse for ham mere end halvfjerds gange.' Så sagde Omar, i hvem Gud finder behag: ’Han er en hykler!' Profeten(Guds velsignelse og fred over ham) udførte bønnen, og Gud åbenbarede følgende vers:


(Og bed ikke for nogen af dem, når de dør, og stå ikke ved hans grav.)   [9:84]   (Bukhari #2400)

----------------------------------
[1] Qadhi Eiyadh, ‘Al-Shifa bita’reefi Hoquooqil-Mostafa’,
[2] Ibn Hishams biografi, Bd. 1, p.493 [Arabisk udgave].
[3] Bukhari #3034.

Følg os

Find Barmhjertighedens Profet Website  på TwitterFind Barmhjertighedens Profet Website  på FacebookFind Barmhjertighedens Profet Website  på YouTubeBarmhjertighedens Profet Website  RSS feed