Barmhjertighedens Profet Website

Muslim World League - Global Commission for Introducing the Messenger

Fasting in Shawwal

Indledning
            Al pris tilfalder Gud, verdens Rabb, og må Gud ophøje omtalen af Sin profet, og gøre ham og hans husstand sikker og tryg mod alle skadelige ting.
 I forbindelse med profeten Muhammed e skal man holde sig for øje, at der er tale om den største personlighed i historien. Dette er ikke nogen grundløs påstand; for den, der læser hans livshistorie og lærer om hans moral og egenskaber, og ser bort fra alle sine religiøse fordomme, vil helt bestemt drage den konklusion. Der er også nogle retfærdige ikke-muslimer, der er nået frem til det.Professor Hasan Ali, må Gud se i nåde til ham, sagde i sit blad 'Noor al-Islam', at en af hans venner, der var barman, sagde til ham: ’Jeg anerkender og tror, at islams sendebud er det største og mest fuldkomne menneske i historien. Professor Hasan Ali, må Gud se i nåde til ham, spurgte ham: I hvilke henseender mener du, at islams sendebud er verdens mest fuldkomne menneske?' Han svarede: ‘Jeg ser i islams profet flere gode egenskaber og moralske værdier, end man nogen sinde har fundet samlet i ét menneske i hele historien. Han var en konge, som hele halvøen blev forenet under; og dog var han ydmyg. Han mente, at magten tilhørte hans Rabb alene. Han fik store rigdomme, og dog levede han i fattigdom; der blev ikke lavet varm mad i hans hus i dagevis, og han tilbragte dagene i sult. Han var en stor leder; han ledte en lille svag gruppe med lette våben mod tusinder af soldater med tunge våben, og dog tilføjede han dem sviende nederlag. Han elskede fredsaftaler, og foretrak forsoning. Han underskrev våbenhvileaftaler med et trygt hjerte; selv om han havde tusindvis af tapre og modige venner ved sin side. Han var en modig helt, der kunne modstå tusinder af sine fjender uden at lade sig påvirke af deres talrighed. Samtidig havde han et varmt hjerte og var barmhjertig, og han ønskede ikke at udgyde en eneste dråbe blod. Han var meget optaget af den Arabiske Halvøs anliggender, men han forsømte ikke sin husstand og heller ikke de fattige og trængende muslimer. Han var ivrig efter at forkynde islam for dem, der var kommet på vildspor. Generelt var han et menneske, der bekymrede sig for hele menneskehedens udvikling og velfærd, og samtidig forfaldt han ikke til at skrabe jordisk gods sammen. Han hengav sig til at tilbede Gud og elskede at gøre gerninger, som behagede Gud. Han hævnede sig aldrig af personlige grunde. Han bad endog for sine fjenders velfærd og advarede dem om Guds straf.

Han var asketisk omkring jordiske anliggender og tilbad Gud hele natten. Samtidig med at han var en tapper og modig soldat, som kæmpede med sværdet, var han også en ufejlbarlig profet – erobreren, der erobrede nationer og lande. Han sov på en måtte af strå og en pude fyldt med grove fibre. Folk kronede ham som arabernes sultan, eller kongen af den Arabiske Halvø, men hans familie levede fattigt og nøjsomt, også efter at han havde modtaget store rigdomme fra alle steder på den Arabiske halvø; rigdommene blev samlet i moskeen. Hans datter Fatima beklagede sig til ham over det hårde arbejde, som hun udførte ved møllestenen og med vandkrukken, som hun bar – og som efterlod mærker på hendes krop. Sendebudet var på det tidspunkt i færd med at fordele krigsbyttet i form af mandlige og kvindelige slaver mellem muslimerne. Han lod hende ikke få del i byttet; i stedet lærte profeten hende nogle få ord og bønner. Hans ven, Omar kom til hans hus, og kiggede ind i værelset, og han så intet andet end en måtte af strå, hvor profeten lå, og som havde efterladt mærker på hans krop. De eneste forsyninger i huset var en Saa' (vægtenhed) byg i en skål og en dunk vand, der hang på væggen ved siden af – det var alt, hvad Guds sendebud ejede på et tidspunkt, hvor det halve Arabien var under hans kontrol. Da Omar så dette, kunne han ikke holde tårerne tilbage. Profeten spurgte ham: ‘Hvorfor græder du, Omar?' Han svarede: ‘Hvorfor skulle jeg ikke græde – Persernes konge og den romerske kejser nyder livet i denne verden, og Guds sendebud ejer kun, hvad jeg ser!' Guds sendebud svarede ham: ‘O Omar, vil det ikke behage dig, at det er Kongens og Kejserens andel i dette liv, og i det hinsides vil al nydelsen tilfalde os alene?'

 Da profeten stod med sin hær ved porten til Mekka for at erobre byen, stod Abu Sufyan ved siden af al-Ab'bas, profetens e onkel, mens de kiggede på den muslimske hærs bannere. Abu Sufyan var på det tidspunkt ikke muslim. Han blev rystet over det enorme antal muslimer og de stammer, der tilsluttede sig islam; de rykkede frem mod Mekka som en rivende strøm. Ingen kunne standse dem, og ingen stod i vejen for dem. Så sagde Abu Sufyan til al-Ab'bas: 'O Ab'bas, din nevø er blevet en stor konge!' Ab'bas svarede: ‘Der er ikke tale om kongemagt, men om profeti og islams budskab.'

 Ad'ee at-Ta'ee, søn af Ha'tim at-Ta'ee, som er indbegrebet af gavmildhed, overværede profetens e forsamling, mens han stadig var kristen. Da han så, hvordan profetens venner hyldede ham, mens de stadig var iført krigsdragt og våben, blev han forvirret – var han profet eller konge? Han spurgte sig selv, ‘er det kongernes konge eller et af Guds sendebud?' Mens han spekulerede over det, kom der en fattig kvinde fra Medina hen til profeten og sagde: ’Jeg vil gerne fortælle dig en hemmelighed.' Han sagde til hende: ‘Du kan vælge en gade i Medina, hvor du kan fortælle mig det?' Profeten rejste sig og gik sammen med den fattige pige og opfyldte hendes ønske. Da Ad'ee så profetens store ydmyghed, blev han klar over sandheden og bortkastede de kors, han bar, og tilsluttede sig profeten Muhammeds venner i islams lys.'

Vi vil nævne nogle udtalelser fra orientalister angående Muhammed e. Vi som muslimer tror på profeten e og hans budskab. Vi nævner disse udtalelser af følgende to grunde:

a. Vi bringer disse udtalelser fra orientalisterne, så nogle af dem, der kun er muslimer af navn, kan læse, hvad ikke-muslimer skriver om deres profet og sendebud, så de tager det til sig og oprigtigt vender tilbage til deres Deen (islam).

b. For at ikke-muslimer får at vide, hvem profeten er, ud fra deres egne folks udtalelser, så de bliver ført vejledt til islam.

Jeg beder disse mennesker om ikke at have nogen forudfattede meninger i deres søgen efter sandheden, når de læser dette eller andet islamisk materiale. Jeg beder Gud om at åbne deres hjerter, så de accepterer sandheden, og vise dem den rette vej og inspirere dem til at følge den.

=========

Terminologien i denne bog
(Delvis taget fra Sheik Mahmoud Murads bog 'Common mistakes in Translation')
1. Rabb: Nogle foretrækker at oversætte ordet 'rabb' med 'Herre.' Bortset fra, at sidstnævnte er en bibelsk term, der henviser til Guds tjener, profeten Jesu status som herre, kan ordet ‘herre’, som er begrænset til ’mester’, ’overhoved’, ’ejer’ eller ’hersker’, aldrig formidle den endegyldige betydning af ordet 'Rabb'. Bl.a. betyder ordet 'Rabb' Skaberen, Forsørgeren, Den, som alle skabningers eksistens er afhængig af, og Den, som giver liv og forårsager død.

2. Deen: Det ord, der oversættes med ‘religion’, er 'Deen', som på arabisk ofte beskriver en levemåde, som er både privat og offentlig. Det er en omfattende term, der betyder: tilbedelse, udøvelse af politik, og en detaljeret adfærdskodeks, der også omfatter sundhed og etikette.

3. [e] Salla Allahu alaihi wa sallam. Nogle oversætter det med ’fred være med ham'. Denne oversættelse er ikke fyldestgørende, idet den korrekte oversættelse er, Guds velsignelse og fred over ham.

Følg os

Find Barmhjertighedens Profet Website  på TwitterFind Barmhjertighedens Profet Website  på FacebookFind Barmhjertighedens Profet Website  på YouTubeBarmhjertighedens Profet Website  RSS feed