Barmhjertighedens Profet Website

Muslim World League - Global Commission for Introducing the Messenger

Fødsel og opvækst | Åbenbaring fra Gud | Guds ord | Mennesket Muhammad | Afskedstalen | Muhammads arv

Fødsel og opvækst

Muhammad, fred være med ham, blev født i år 570 e.v.t i byen Mekkah i det nuværende Saudi-Arabien af forældrene Abdullah og Amina. Barnet blev navngivet med det dengang usædvanlige navn Muhammad, som betyder ”den priste”.

Traditionen tro for de bedre stillede i Mekkah blev Muhammad få dage gammel sendt ud i ørkenen med en beduinfamilie, som skulle opfostre ham og lære ham at klare sig. Beduinerne drev kameler og geder, og Muhammads første fem år forløb i dette åbne ørkenlandskab.

Muhammad voksede op blandt mekkanerne og blev kendt som en særlig ærlig og sandfærdig person, man kunne stole på. Hans erhverv var, som der var tradition for i hans stamme, handel med de karavaner, der rejste mellem de omkringliggende lande. Dog kunne hans hjerte ikke finde ro i den kultur og de traditioner, som Mekkah havde dengang. Derfor søgte han ofte hen til en klippehule i bjerget Hira uden for Mekkah, hvor han tilbragte nætter og dage i isolation.

Åbenbaring fra Gud

Op gennem ungdommen og voksenalderen søgte Muhammad stadig efter en større mening med livet og drog stadigt oftere ud til sit skjul. Det var under et sådant ophold i en alder af 40 år, at han vendte rystet hjem. Han var blevet åbenbaret en anden verden. Guds engel, Gabriel, viste sig for ham og reciterede de første ord af Koranen:

    “Læs i Guds navn, som er Den der Skaber. Han skabte mennesket af en lille klæbrig klump. Læs, så Gud skal vise barmhjertighed.”
    - Koranen 96:1

Støttet af sin nærmeste familie begyndte Muhammad sin mission som profet og tog arven op efter Abraham, Moses og Jesus.

Guds ord

Over en periode på 23 år videregav han, stykke for stykke, de ord, som Gud gav ham, og adskilte dem kategorisk fra sine egne ord. Guds ord, som han lærte udenad, allerede mens de blev åbenbaret, blev videregivet til andre, som lærte dem udenad og skrev dem ned, og de udgør Koranen, som vi kender den i dag, halvandet tusind år senere. Muhammad overleverede dette sidste
testamente fra Gud til menneskeheden på det mest elegante arabisk, som ærer de tidligere profeter og kommer med det klare budskab om én Gud – Allah. Det fortæller os også om etik, om vores plads i universet, om vores ansvar som forvaltere af Jorden, naturen og vores eget liv, om meningen med livet, om et liv efter døden og om regnskabets dag.

Mennesket Muhammad

Muhammad tog aldrig for at berige sig selv, men levede hele sit liv i materiel knaphed, også mens hans herredømme nåede de rigeste byer på den arabiske halvø. Han efterlevede sine egne ord. Han blev den mest elskede og afholdte person blandt sine nærmeste og i det samfund, han skabte. Han søgte råd hos sine medmennesker, respekterede deres meninger, og i verdslige sammenhæng omgjorde han egne beslutninger for at følge det bedste råd i forsamlingen. Han blev vejledt af Gud mens han levede, som når han var uopmærksom på den blinde og fattige, der adspurgte ham i de riges selskab, eller når bekymringen for hans medmennesker pinte og gnavede i ham og truede med at blive hans undergang. Selv disse ord fra Gud giver han videre uden at lægge til eller trække fra.

Afskedstalen

Profeten Muhammad opsummerede sin mission i en tale kort før sin død, under sin sidste pilgrimsfærd til Mekka. Talen er kendt som “afskedstalen”:

    “Hør folk! Lyt til mine ord, jeg ved ikke, om jeg nogen sinde igen skal møde jer her på dette sted efter dette år.
    Hvilken dag er det i dag?”

    Svar fra mængden: “Det er den største dag på pilgrimsfærden.”

    “Så husk, at Gud har gjort jeres blod og jeres ejendom hellige for hinanden, som denne dag og som denne måned er hellig. I skal ganske sikkert møde jeres Herre, og Han vil spørge jer om jeres gerninger. Jeg har oplyst jer. Den, som har pant, lad ham returnere den til ham, som har pantsat den. Al rente er afskaffet; men I har ret til jeres kapital.

    Gør ikke uret, og der skal ikke gøres uret mod jer. Gud har formanet, at der ikke skal være renter, og (min) rente fra Abbas bin Abdul Muttalib er hermed frafaldet. Al blodsudgydelse fra gammel tid skal forblive uhævnet. Det første blodkrav, jeg frafalder, er det af Rabia bin Al-Harith bin Abdul Muttalib. Det er det første blod udgydt fra gammel tid, som jeg frafalder.

    Satan afskyer enhver, der tilbeder (Gud) i jeres land, så vær opmærksom på ham i de religiøse forhold.

    I har rettigheder over jeres hustruer, og de har rettigheder over jer. Det er jeres ret, at de ikke fornedrer jer, og at de ikke er åbenlyst uanstændige. Hvis de er det, tillader Gud, at I irettesætter dem og straffer dem, men ikke voldeligt. Hvis de afstår fra disse dårligdomme, har de ret til mad, klæder og kærlighed. Behandl dem meget venligt, for de er afhængige af jer og har mindre frihed. I har taget dem til jer kun som et lån fra Gud. I har ret til at nyde deres selskab som tilladt af Gud.

    Så forstå mine ord, folk, jeg har informeret jer. Jeg har efterladt noget hos jer. Hvis I holder fast i det, vil I aldrig fejle. Det er Guds Bog og Hans Profets eksempel. Så lyt godt efter, hvad jeg siger.

    Vid, at enhver muslim er en anden muslims bror, og at alle muslimer er brødre. Det er kun lovligt at tage fra en bror, hvad han giver af egen vilje, så gør ikke hinanden uret.

    Har jeg overbragt jer Guds budskab?”

    Svar fra mængden: “Sandelig, sandelig!”

    “Gud, vær mit vidne på, at jeg har fuldført min pligt.”

Muhammads arv

I 632 e.v.t i en alder af knap 63 år døde Muhammad i sit hjem i Medinah, må Guds fred være med ham. Hans grav kan ses i Profetens moske, og i samme område ligger de store mænd og kvinder fra den tid begravet.

Muhammad efterlod sig ikke faraoniske bygninger, gigantiske statuer eller byer eller lande opkaldt efter sig. Det var ganske modsat ydmyghed, oprigtighed, ærlighed og askese. Hans monument var Koranen – som millioner kan udenad den dag i dag.

I dag er der over en milliard mennesker, der tror på hans overleverede budskab fra Gud til mennesket. De har tro på ham som menneske, ikke som en gud eller guddommelig. De elsker og priser ham højere end sig selv – han er Muhammad, ”den priste” som ordet Muhammad betyder.

Kilder

Uddrag fra Spørgsmål-svar til Jyllandsposten krisen, Nicolaisen & Abdullah, 2006, s. 36-40.

Figuren øverst i denne artikel viser navnet Muhammad skrevet på arabisk som kaligrafi.

Følg os

Find Barmhjertighedens Profet Website  på TwitterFind Barmhjertighedens Profet Website  på FacebookFind Barmhjertighedens Profet Website  på YouTubeBarmhjertighedens Profet Website  RSS feed